1. januar 1839 – Oprettelse af Det Holstenske Grænsegendarmeri.
 
Det Holsteenske Grænsegend’armerie Corps oprettes ved kongelig resolution af 4. december 1838, med opgave at kontrollere grænsen mellem Holsten og de tyske fyrstedømmer. Den første chef for korpset var major Justus von Unzer. 

18. februar 1851 – Oprettelse af Det Slesvigske Gendarmerikorps 

Det Slesvigske Gendarmerikorps oprettes kort efter treårskrigens afslutning, som konsekvens af den danskfjendtlige stemning i dele af Slesvig. Opgaven var at bistå politiet med ordenshåndhævelsen, og tillige virke som en slags dæmper på de mest tysksindede ”ballademagere” blandt befolkningen. Enhedens første chef var major F.M.E. von Gulstad.

1. februar 1864 – Oprettelse af Feltgendarmeriet 

Feltgendarmeriet oprettes som en konsekvens af krigsudbruddet 1. februar 1864, idet det 14. januar 1864 ved skrivelse fra Overkommandoen bestemmes, at i tilfælde af krig, lægges Holstenske Grænsegendarmerikorps og Slesvigske Gendarmerikorps sammen under navnet Feltgendarmeriet. Enhedens første chef og dermed Danmarks første ”Provost Marshal” var major Frederik Moritz Emil von Gulstad.

Hermed er Danmarks første egentlige militærpolitienhed en realitet, dog uden titel som dette.

23. januar 1865 – Oprettelse af Grænsetoldpolitikorpset

Efter tabet af Slesvig Holsten oprettes Grænsetoldpolitikorpset med opgave at bevogte grænsen ved Kongeåen. Personellet kom i hovedsagen fra Holstenske Grænsegendarmerikorps og Slesvigske Gendarmerikorps som begge blev nedlagt. Enhedens første chef var ritmester Niels Joakim Christian von Marcher, der tidligere var chef for det Holstenske Grænsegendarmerikorps.

Det forhenværende Grænsetoldpolitikorps ændrer i 1876 navn til Grænsegendarmeriet og får efterhånden mere karakter af et kombineret politi og toldvæsen. 

27. oktober 1885 – Oprettelsen af Det Militære Gendarmerikorps 

Efter mordforsøget på Konseilspræsident Monrad d. 21. oktober 1885 udstedes en provisorisk lov om oprettelse af Det Militære Gendarmerikorps (Estrups Blå Gendarmer), hvilket var et udpræget politisk sikkerhedspoliti med opgaver overalt i Danmark. Enhedens første chef var oberst Theodor von Freisleben, der tidligere havde gjort tjeneste som adjudant ved Slesvigske Gendarmerikorps. Korpset var ikke særlig populært og nedlægges igen 1. juli 1894. 

Feltgendarmeriet efter krigen i 1864. 

Der var ingen permanent opstilling af feltgendarmeri efter 1864, men af ”Udkast til mobiliserings-bestemmelser for Hæren”, udarbejdet i 1885, fremgår dog at: ”Et militærpoliti ville være at oprette i tilfælde af mobilisering og skulle i så fald omfatte en styrke på 1 chef, 3 øvrige officerer, 11 underofficerer af sergentklassen, 20 korporaler og 150 feltgendarmer samt diverse intendanter og hestepassere”.

1907 – Det kongelige Dansk Vestindiske Gendarmerikorps

Kort efter århundredeskiftet ses endnu et sideskud, idet Det Kongelige Dansk Vestindiske Gendarmerikorps etableres i henhold til gendarmeriloven fra 1906. I 1907 afløser korpset den på øen værende hærstyrke med hovedopgave at holde ro og orden i by og på land, altså den politimæssige opgave. Ved overtagelsen i 1907 tæller korpset 120 gendarmer og 10 officerer. Korpset er til stede på øen i 10 år, indtil salget af øerne til USA falder på plads i 1917. Det danske flag stryges på øerne den 31. marts 1917. Enhedens sidste chef var kaptajn Niels Christian Fuglede.

Feltpolitidetachementet ved Den Danske Brigade i Sverige etableres i al hemmelighed i efteråret 1944

Dette var en fuldt motoriseret militær sikkerhedspolitienhed på 66 mand. Enheden skulle ved overførslen til Danmark medføre våben og udrustning til yderligere 280 mand, således at organisationen kunne suppleres i nødvendigt omfang. Enheden bestod i hovedsagen af flygtede kriminalpolitifolk fra Statsadvokaturen for særlige Anliggender eller Rigspolitichefens Sikkerhedspoliti. Enhedens chef var kriminaloverbetjent, kaptajn af reserven Kaj J. Christiansen.

8. marts 1947 - Militærpolitiskolen er en realitet 

Det første hold militærpolitielever møder til uddannelse på Lundtofte Flyveplads, hvor den første egentlige militærpolitiuddannelse etableres.
 
10. juni 1947 – Starten på Militærpolitiets internationale engagement

En militærpolitistyrke deployerer til Nordtyskland, som en del af Den Danske Brigade, med kaptajn H.S.E. Høed i spidsen. Der oprettes militærpolitistationer indledningsvis i Jever, Aurich, Oldenburg, Varel og Wilhelmshafen. Den 7. oktober 1949 forlægges enhederne til Itzehoe i det sydvestlige Holsten, som en konsekvens af reduktionen ved de danske styrker og tildeling af nyt ansvarsområde.

1953 – Indførelse af det sorte MP-armbind

Det engelske armbind i sort med MP i rødt, erstattes af det sorte armbind med MP i hvidt, som det kendes i dag. 

1. maj 1956 – Ansvaret for MP underlægges Forsyningstropperne

Militærpolitiet underlægges forsyningstropperne, og derved samles ansvaret for MP igen under samme enhed.
 
1957 – Opstart af sergentuddannelse 

Militærpolitiskolen, som på tidspunktet befinder sig på Jægersborg Kaserne, påbegynder en MP-sergentuddannelse. 

3. januar 1958 – Oprettelse af 3. og 6. Militærpolitikompagni
 
I Nymindegab oprettes 3. Militærpolitikompagni under Vestre Landsdelskommando, og i Avedøre oprettes 6. Militærpolitikompagni under Østre Landsdelskommando, begge med opgave at kontrollere disciplin, lov og orden blandt de militære styrker.

4. juli 1958 – Militærpolitistyrken i Tyskland returnerer
 
Militærpolitistyrken ved Det Danske Kommando i Nordtyskland returnerer til Danmark. 

November 1961 – Flere militærpolitidelinger 

Der oprettes militærpolitidelinger ved brigaderne. Derved har hver brigade sit eget militærpoliti. 

1968 – Omlægning til detachementer 

Brigadernes Militærpolitidelinger ændres til selvstændige underafdelinger, og benævnes fremadrettet Militærpolitidetachementer.

14. april 1969 – Første UNMILPOC

Militærpolitiskolen gennemfører det første United Nations Military Police Cource (UNMILPOC) på Farum Kaserne. Kurset afholdes stadig, og i dag har mere end 2000 MP’ere gennemført kurset.

1974 – Sidste korporalshold udnævnes

Det sidste korporalshold hos Militærpolitiskolen gennemfører uddannelsen og er hold nr. 99.

15. august 1975 – Militærpolitiskolen flytter
 
Militærpolitiskolen flytter endnu engang og får nu hjemstavn på Nørre Uttrup Kaserner i Nørresundby, hvor den ligger i dag.

8. marts 1982 – 35 års jubilæum for Militærpolitiskolen
 
Militærpolitiskolen fejrer 35 års jubilæum med stor parade og reception. I forbindelse med jubilæet indføres den røde baret for hærens Militærpoliti og erstatter den røde kasket.

23. december 1982 – Første kvindelige MP’er udnævnes
 
Trine Anne Bro bliver den første kvinde, som gennemfører Militærpolitiets Sergentuddannelse.
 
8. marts 1993 – Ærmemærket indføres 

Militærpolitiets ærmemærke indføres, og det tildeles, når MP-eleverne har gennemført øvelsen Klør Knægt.

1. april 1996 – Sammenlægning på Aalborg Kaserner
  
Hærens Træn- og Militærpolitiskole sammenlægges med Hærens Materiel og Færdselsskole under navnet Hærens Logistikskole (HLS) og er fortsat placeret på Aalborg Kaserner.

1. december 2000 – 6. Militærpolitikompagni flytter
 
6. Militærpolitikompagni flyttes til Aalborg og får som hovedopgave ansvaret for den missionsorienterede uddannelse af militærpolitienheder, der skal udsendes.

Oktober 2011 – Oprettelse af 5. Militærpolitibataljon 

5. Militærpolitibataljon etableres som en del af Trænregimentet. Etableringen markeres med parade d. 3. oktober 2011.

3. november 2014 – Den værnfælles grunduddannelse oprettes 

Militærpolitiet etablerer en værnfælles grunduddannelse, hvor der førhen var separate uddannelser i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.
 
Januar 2015 – Værnfælles Militærpoliti oprettes
 
Militærpolitiet i de tre værn bliver værnfælles og samles i den samme enhed. Det værnfælles MP flytter sammen ved ”Militærpolitiskolen” og bliver oprettet som en del af Trænregimentet. Begivenheden bliver markeret med parade og reception den 15. januar 2015.